Apotekets Digitaltermometer med bøjelig spids er specielt velegnet til temperaturmåling hos små børn, der kan ligge uroligt under temperaturmålingen.
Termometrets spids kan bøjes 45 grader i alle retninger.
Termometret måler på 10 sekunder, er vandtæt og med hukommelse.
Anvendelse:
Digitaltermometret kan anvendes til måling af temperaturen i endetarmen, i munden eller under armen. Temperaturmåling i endetarmen giver det mest nøjagtige resultat. Indføringen i endetarmen kan lettes ved at påføre lidt vaseline eller creme på spidsen af termometret.
Hos børn føres termometerspidsen ikke længere ind end 1-2 cm.
Læs den vedlagte brugsvejledning inden brug.
Temperaturen måles på 10-30 sekunder, afhængig af målested. Når målingen er afsluttet, bipper termometret, og displayet kan aflæses.
Hukommelsesfunktion viser sidst målte temperatur.
Sluk termometret efter brug for at spare på batteriet. Det slukker automatisk efter ca. 10 minutter.
Rengøring:
Efter brug rengøres termometret med vand og sæbe og desinficeres med eksempelvis propylalkohol, Apotekets Overfladedesinfektion eller desinfektionsservietter for at sikre, at alle bakterier er fjernet.
Vær omhyggelig med rengøring og desinficering af termometre. Mange sygdomme smitter ved kontakt, hvilket gør termometret til en mulig smittekilde.
Apotekets Digitaltermometer leveres med et batteri (type LR41,1,55V).