Gå til hovedindhold
Tilbage
Tilpas udvalg

Diarré

På dinApoteker.dk kan du se apotekets store håndkøbssortiment til behandling af både akut og kronisk diarré.

Du bør læse brugsanvisningen og følge de gode råd når du behandler "tynd mave".
Har du diarré, skal du sørge for at drikke rigeligt. 

Er årsagen en bakterieinfektion (fx ved madforgiftning), bør denne infektion selvfølgelig også behandles.
Her skal du søge læge for at få antibiotika på recept.

Læs mere om diarré og dårlig mave her Artikel om diarré..

22 Produkter
Sorter efter:

Diarré

Lægerne definerer diarré som mere end tre daglige toiletbesøg med løs til vandig afføring. Akut diarré skyldes næsten altid en infektion med bakterier, virus eller parasitter. Der er mange forskellige bakterier, virus eller parasitter, der kan være årsagen.

Årsager

Dårlige sanitære forhold, indtagelse af smittebærende føde og brug af antibiotika kan have betydning ved diarré. Ca. 95 % af de akutte tilstande af diarré går over af sig selv. Det er kun sjældent nødvendigt at undersøge, hvilke mikroorganismer der er skyld i infektionen.

Væsketilførsel er alfa og omega

Det vigtigste er at sikre god tilførsel af væske. Dette gælder især små børn og ældre mennesker. I de fleste tilfælde er rigeligt med drikke tilstrækkeligt. Man kan evt. blande en sukkerholdig frugtsaft tilsat ½ teske salt per liter væske. Opløsninger som indeholder sukker (1-2 % glukose) og salt (elektrolytter) i moderate koncentrationer er det mest optimale. 
Væsken gives i små og hyppige portioner. Smagen kan forbedres med saft. Sodavand og juice indeholder for meget sukker (10-15 % glukose). Det vil trække vand ind i tarmhulen og derved øge tabet af væske. Disse drikke bør fortyndes med vand eller med halvdelen af hver.

Børn

Det er ikke nødvendigt at stoppe med at barnet får komælk i den akutte fase. Mælken bør derimod gives i små mængder og ofte, for eksempel hver 2. time. Børn som har tendens til at kaste op af mælk, bør få andet at drikke det første døgn efter, at symptomerne er opstået. Det er derudover ikke nødvendigt at undgå mælkeprodukter. Brystbørn ammes som vanligt.

Gode råd

1. Spis om muligt almindelig mad ved diarré
2. Mad indeholdende stivelse  og ikke for mange kostfibre (ris, majs, hvidt brød etc.) har en gunstig effekt
3. De fleste tilfælde af akut diarré er ufarlige - og går over af sig selv
4. Småbørn med kraftig eller langvarig diarré og er syge og medtagede, bør ses af læge
5. Voksne med langvarig eller kraftig diarré og som er alment syge, bør undersøges af læge
6. Er der blod i afføringen, har du voldsomme og smerter i maven og/eller feber, bør du også undersøges af læge
7. Vær opmærksom på at vaske hænder grundigt efter du har været på toilettet, og før du håndterer mad
8. Ved feber og mathed bør man kontakte sin læge
9. Babyer med diarré bør også blive tilset af en læge