Gå til hovedindhold
Tilbage
Tilpas udvalg

Mælkesyrebakterier

13 Produkter
Sorter efter:

Probiotika eller mælkesyrebakterier

Normalt er der tale om bakteriestammerne (Lactobacillus sp., Bifidobacterium sp., Streptococcus thermophilus, Enterococcus faecium, Bacillus cereus og Saccharomyces boulardii), som kan udøve gunstig effekt på sygdomssymptomer. Virkningsmekanismen for deres eventuelle effekt på diverse sygdomstilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af sygdomsfremkaldende mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge.
Der er produkter både til indtagelse gennem munden og til opsætning vaginalt.

Anvendelse

1. Naturlægemiddel til normalisering af tarmfloraen i forbindelse med forebyggelse og behandling af mild diarré ved fx lettere tarminfektion for eksempel ved rejser eller behandling med antibiotika.
2. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina.

Evidens for virkning

Der er god evidens for effekt ved antibiotikainduceret diarré og utilstrækkelig evidens ved rejsediarré. Der er utilstrækkelig evidens for, at probiotika har effekt ved vaginal infektion.

Bivirkninger

Bivirkninger beskrives som meget sparsomme.