Tilbage

PLENVU 2 STK

Plenvu 2 stk

Til tarmtømning

Varen er på lager
Varenummer: 061502
Indhold: 2 afdelte pulvere til oral opløsning
Enhedspris: 204,35 kr / do
204,35 kr
Populære leveringsmetoder:
  • Levering til privat adresse eller arbejdsplads
  • Levering til pakkeboks/ pakkeshop
Ingen returret på lægemidler
Beskrivelse

Virksomme stoffer

C-vitamin (ascorbinsyre)
Kaliumchlorid
Macrogol 3350
Natriumascorbat
Natriumchlorid
Natriumsulfat (vandfrit)

Anvendelse

Plenvu® er et middel til tømning af tarmen.

Plenvu® anvendes til:

  • Tømning af mave og tarm før alle undersøgelser, der kræver en ren tarm.

Doseringsforslag

Findes som pulver til oral opløsning (væske til at drikke).

Voksne

  • Se "Håndtering og holdbarhed" vedr. tilberedning af dosis 1 og 2.
  • I ét forløb med tømning af tarmen tages to ikke-ens 500 ml doser (dosis 1 og 2) enten som 2-dages- eller som 1-dags-behandling.
  • 2-dages behandlingsforløb
    • 1. dosis om aftenen før undersøgelsen.
    • 2. dosis om morgenen på undersøgelsesdagen ca. 12 timer efter starten af den første dosis.
  • 1-dags behandlingsforløb
    • Både 1. dosis og 2. dosis på undersøgelsesdagen. 2. dosis mindst 2 timer efter starten af den første dosis.
      eller
    • Både 1. dosis og 2. dosis aftenen før undersøgelsesdagen. 2. dosis mindst 2 timer efter starten af den første dosis.

Bemærk:

  • Hver dosis bør indtages over 30 minutter, og derefter indtages 500 ml klar væske over de næste 30 minutter.
  • Indtagelse af alle væsker bør sædvanligvis være afsluttet mindst 2 før undersøgelsens start.
  • Erfaring savnes vedr. børn < 18 år.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter, Irritation omkring endetarmen, Kvalme, Oppustethed.
Feber, Utilpashed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Fordøjelsesbesvær, Opkastning.
Tørst, Øget appetit.
Muskelstivhed.
Svimmelhed, Hovedpine.
Søvnforstyrrelser.
Ikke kendt.Hjerterytmeforstyrrelser.
Leverpåvirkning.
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Forstyrrelse i saltbalancen.
Væskemangel.
Kramper.
Åndenød.

Se bivirkninger i det specifikke middels indlægsseddel.

Læs generelt om bivirkninger.

Bør ikke anvendes

Plenvu® bør ikke anvendes ved:

  • Tilstande, hvor der pludseligt er opstået hindring for tarmpassage, fx tarmslyng
  • Hul på tarmen
  • Alvorlige betændelsestilstande i tyktarmen.
  • Mangel på glucose-6-fosfat-dehydrogenase (en sjælden arvelig sygdom).
  • Indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Midlet må derfor ikke anvendes ved Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).

Særlige advarsler

Plenvu® skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Alvorlig væskemangel
  • Dårligt fungerende hjerte
  • Tilstande, hvor der er opstået hindring for tarmpassage
  • Kroniske tarmsygdomme med betændelse
  • Brug af midlet kan medføre tyktarmsbetændelse. Derfor bør du straks kontakte en læge, hvis du oplever pludselige mavesmerter eller blødning fra endetarmen, da disse symptomer kan være tegn på tyktarmsbetændelse.
  • Halsbrand, sure opstød, spiserørsbetændelse eller spiserørskatar
  • Salt- og væskebalancen bør overvåges hos risikopatienter, fx ældre og svage.
  • Hvis der er behov for at fortykke væsker for at kunne synke dem sikkert, kan præparatet modvirke effekten af fortykningsmidlet.

Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Plenvu® kan nedsætte virkningen af anden medicin, der tages gennem munden, fx p-piller. Anden medicin bør derfor tages mindst 1 time før eller 1 time efter Plenvu®.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Læs mere om ammende og medicin.

Bloddonor

Må tappes.

Læs mere om bloddonorer og medicin.

Alkohol

Alkohol og Plenvu® påvirker ikke hinanden.

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Virkning

  • Virker ved at binde vand lokalt i tarmen. Herved bliver afføringsmængden større, og tarmen udspiles. Dette fremmer tarmsammentrækningerne og derved tarmtømningen.
  • Virkningen indtræder efter 1-2 timer.

Holdbarhed og opbevaring

Håndtering

Tilberedning af oral opløsning

  • Dosis 1
    • Indholdet af brevet til dosis 1 opløses i 500 ml postevand under omrøring.
    • Opløsningen kan tage op til ca. 8 minutter.
  • Dosis 2
  • Indholdet af både brev A og B opløses tilsammen i 500 ml postevand under omrøring.
  • Opløsningen kan tage op til ca. 8 minutter.

Holdbarhed

Brugsfærdige opløsninger er holdbare i højst 24 timer ved temperaturer under 25° C.

Hjælpestoffer

Smag:

Aromastoffer : pulver til oral opløsning
Blandet frugtsmag : pulver til oral opløsning
Mango : pulver til oral opløsning
Sucralose : pulver til oral opløsning

Andre:

Akaciegummi (E414) : pulver til oral opløsning
Aspartam (E951) : pulver til oral opløsning
Citronsyre (E330) : pulver til oral opløsning
Glycerol (E422) : pulver til oral opløsning
Maltodextrin : pulver til oral opløsning

Firma

Norgine.

Du bør altid læse oplysninger i indlægssedlen.
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.