Virksomme stoffer
Anvendelse
Nitroglycerin "DAK" er et middel mod hjertekrampe. Nitratpræparat.
Nitroglycerin "DAK" anvendes:
- ved anfald af hjertekrampe
- forebyggende umiddelbart før anstrengelser, kuldepåvirkning, stress eller lignende, der plejer at fremkalde anfald.
Doseringsforslag
Findes som resoribletter til placering under tungen.
Voksne
- Sædvanligvis anbringes 0,25-0,5 mg under tungen.
- Doseringen kan gentages hvert 5. minutefter behov.
- Dosis må ikke overstige 3 resoribletter taget inden for 15 minutter.
Bemærk:
- Resoribletterne skal lægges under tungen, hvor de opløses.
- Resoribletterne skal være helt opløst under tungen før indtagelse af mad.
- Resoribletterne må ikke synkes hele, tygges eller knuses.
- Resoribletterne kan tages med eller uden mad.
- Patienter med mundtørhed kan ikke anvende præparatet.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 15 år.
Bivirkninger
Hovedpine og rødme i ansigtet ses især i starten af behandlingen, men det forsvinder ofte ved fortsat behandling.
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hovedpine. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hurtig puls. Kvalme. Kraftesløshed. Svimmelhed. Døsighed. Lavt blodtryk, Ansigtsrødme. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Forværret hjertekrampe. Huller i tænderne. Besvimelsesanfald, Blodtryksfald når man rejser sig, Kredsløbschok. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Alvorlig hudreaktion. |
Ikke kendt. | Forhøjet tryk i øjet. Hævelse af tungen. For lidt ilt i blodet. Iltmangel i vævet. |
* Svinder ved vedvarende brug.
For at undgå tolerans bør du ikke bruge for høje doser i længere tid.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Midlet bør ikke anvendes ved:
- væskeophobning omkring hjertet.
Særlige advarsler
- Nitroglycerin "DAK" skal anvendes med forsigtighed ved:
- blodmangel
- lavt blodtryk
- blodtryksfald, når du rejser dig op
- langsom puls
- sygdom i hjernens kar
- forhøjet tryk i hjernen
- betændelse i hjertehinderne
- forsnævring af hovedpulsåren
- visse hjertesygdomme.
- For at undgå tolerans bør du i en periode på mindst 8 timer hvert døgn undgå at tage Nitroglycerin "DAK".
- Alkohol bør undgås på grund af risiko for blodtryksfald.
- Ved grøn stær anbefaler man regelmæssig lægekontrol.
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Midler mod impotens (sildenafil, vardenafil og tadalafil) forstærker den blodtryksnedsættende virkning af Nitroglycerin "DAK", og midlerne må ikke tages samtidig.
- Riociguat (middel mod forhøjet tryk i lungerne) forstærker virkningen af Nitroglycerin "DAK", og midlerne må ikke tages samtidig.
- Nitroglycerin "DAK" kan øge den blodtryksstigende virkning af ergotamin (middel mod migræne).
- Nitroglycerin "DAK" kan nedsætte effekten af alteplase (til opløsning af blodpropper).
Graviditet
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Læs mere om ammende og medicin.
Bloddonor
Læs mere om bloddonorer og medicin.
Alkohol
Alkohol: Vær forsigtig.
Du bør være forsigtig med at drikke alkohol, når du tager Nitroglycerin "DAK".
Hvad kan der ske, hvis jeg drikker alkohol?
Det kan forstærke risikoen for at dit blodtryk falder, og du kan blive svimmel.
Virkning
- Virker ved at udvide blodkarrene i bl.a. hjertet, så gennemstrømningen af blod øges.
- Virkningen indtræder efter ½-1 minut og varer 10-30 minutter.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 1-3 minutter.
Holdbarhed og opbevaring
Holdbarhed
- Resoribletterne opbevares i den originale emballage med låget skruet godt fast
- Må ikke opbevares ved temperaturer > 30ºC
- Opbevares resoribletterne i en pilleæske, anbefales det at udskifte dem hver 3. dag
- Opbevares en resoriblet uden emballage, fx på natbordet, skal den udskiftes dagligt.
Håndtering af tabletter og kapsler
sublinguale resoribletter 0,25 mg Orifarm Healthcare Ingen kærv
sublinguale resoribletter 0,5 mg Orifarm Healthcare Ingen kærv
Mad og drikke
Knusning/åbning
Administration
Lægges under tungen
Må ikke tygges
Hjælpestoffer
Andre:
Agar : sublinguale resoribletter 0,25 mg, sublinguale resoribletter 0,5 mgLactose : sublinguale resoribletter 0,25 mg, sublinguale resoribletter 0,5 mg
Magnesiumstearat : sublinguale resoribletter 0,25 mg, sublinguale resoribletter 0,5 mg
Mikrokrystallinsk cellulose : sublinguale resoribletter 0,25 mg, sublinguale resoribletter 0,5 mg
Talcum (E553b) : sublinguale resoribletter 0,25 mg, sublinguale resoribletter 0,5 mg
Firma
Orifarm Healthcare.
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.