Heraf anslår lederen af HOPE-projektet Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet tirsdag at han forventer, at omkring fem procent af danskerne pænt takker nej til vaccinen på grund af vaccineskepsis. Og han ved, hvad han taler om: Han er leder af HOPE-projektet, der forsker i danskernes coronaadfærd.
Overlæger fra Rigshospitalet har tidligere vurderet, at op mod 25 procent af danskerne menes at lide af nåleskræk. I samme artikel anslog to læger, at op mod hver tiende dansker har så voldsom nåleskræk, at det kunne få dem til at sige nej til en coronavaccine.
Mange, der lider af angst for nåle, har en medfødt refleks. – lægerne kalder det, den vasovagale refleks, som medfører, at de let bliver svimle eller ligefrem besvimer, når de ser en kanyle. Ved vasovagale anfald udvider de store blodkar sig i benene og slapper for meget af. Blodet hober sig op og løber fra hovedet, man bliver svimmel og føler, at man skal besvime.
Da det er en medfødt refleks, er det ikke noget, man selv bare ”kan ændre”. Men man kan arbejde med det – og dermed ”lære at acceptere det” og tage sine forholdsregler. Man skal erkende, at man har netop denne type reaktion, og gerne fortælle det til behandleren inden man skal stikkes.
Nogle har ”nålefobi”, der er nåleskræk som følge af, at man har haft ubehagelige oplevelser med at blive stukket tidligere i livet.
Mange børn vil i starten være bange for at blive stukket. Derfor forsøger man så godt som muligt at forberede og forklare og belønne mod hos de små. Det er en naturlig ting at være bange for stikket, så derfor skal man trænes i at acceptere det.
Hvordan modvirkes nåleskrækken ved f.eks. vaccination.
Vær realist:
Du skal ikke sige til dig selv, at ”jeg bliver ikke svimmel”, eller ”det gør ikke ondt”.
Forbered dig mentalt på udfordringen og tænk realistisk: "Det vil gøre lidt ondt, men jeg kan klare det. Det er ikke farligt”.
Bed om at ligge ned
Spørg gerne behandleren, om du ikke må ligge ned. Så løber blodet ikke fra hovedet i samme grad – og du modvirker den vasovagale refleks.
Sørg for at bevæge fødder og ben
Hvis du erfaringsmæssigt ved, at du har let til svimmelhed, kan du øge blodets cirkulation i hele kroppen ved at vippe op og ned med fødderne og pumpe med lægmusklerne, mens du venter på stikket.
Lyt til musik
Nogle fortæller om mindskelse af ubehag, når de lytter til musik. Så på med hovedtelefonerne.