Tilbage

Øget fertilitet

Når først, man er nået til ”projekt baby” i parforholdet, er det de flestes ønske, at der ikke behøver at gå alt for mange måneder, før ”den er der”. Og der er faktisk uendeligt mange ting, der skal spille sammen, for at en graviditet bliver skabt.
Hvornår er man mest frugtbar?
En kvinde er mest fertil – eller frugtbar som det også hedder – når hun er mellem 18 og 25 år. Men det er netop i denne alder, at mange også vælger at tage en uddannelse og starte en karriere, og dermed er det ikke det mest optimale tidspunkt at blive forældre på. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kvinder Danmark er 29,3 år, og netop den højere alder er medvirkende til, at flere og flere oplever ufrivillig barnløshed i kortere eller længere tid. For hver cyklus har en kvinde på 25 år ca. 24% chance for at blive gravid. Er hun 35 år, er der kun halvt så stor chance. Manden er lidt bedre stillet, da hans sædkvalitet ikke på samme måde har en sammenhæng med hans alder.
Har man som par, prøvet i et år eller længere, på at få et barn uden resultat, er der mulighed for, at lægen kan henvise til en fertilitetsklinik med henblik på udredning og behandling. Er man over 30-35 år, er et halvt års forsøg nok. Men et halvt eller et helt år, kan føles som uendeligt lang tid, og derfor kan det være relevant at se på, hvad man selv kan gøre, for at øge sine chancer.
For det første er det væsentligt, at der er samleje i perioden omkring ægløsning. Når ægløsningen er sket – dvs. når et modent æg har løsrevet sig fra æggestokken og bevæger sig igennem æggelederen ned mod livmoderen, har det 24 timer til at møde en sædcelle og blive befrugtet. Sæd kan overleve i livmoderen i op til 5 dage, så reelt kan man ægget stadig blive befrugtet, selvom det er 5 dage siden, man sidst havde samleje – men flere og flere sædceller vil gå til grunde i løbet af de 5 dage, og derfor er det mest ideelt, at have samleje så tæt på ægløsningstidspunktet som muligt. Ægløsningstidspunktet ligger ca. 14 dage før forventet menstruation – men har man uregelmæssig menstruation, kan det selvsagt være svært at vide, hvornår man præcist får ægløsning. Til at søge efter ægløsningstidspunktet, kan man anvende ægløsningstests, som er en god indikator for, hvor lang tid, der er igen.
Er man ikke til ”planlagt” samleje, kan en god tommelfingerregel være, at man dyrker regelmæssig sex 3 gange i ugen – på den måde er der højere sandsynlighed for, at der er sædceller til stede i livmoderen på ægløsningstidspunktet.

Hvad nedsætter fertilitet?
Det kan også være en god idé at tage et kig på, hvordan man lever i dagligdagen. Man ved, at livsstilsfaktorer som rygning, overvægt og alkoholforbrug nedsætter fertiliteten – dette gælder både for mænd og kvinder.
Mandens sædceller har lager i testiklerne, og sædcellerne har det bedst, hvis de har en temperatur, der ligger en anelse under kropstemperatur. Derfor bør manden så vidt muligt undgå for ofte at gøre brug af lange, varme bade, sauna, for stramt tøj, sædevarme og lange cykelture.

Kosttilskud og hjælpemidler
På apoteket finder du desuden diverse hjælpemidler og kosttilskud, man kan afprøve. Her kan nævnes en såkaldt babykop, der indføres i skeden efter samleje, og sørger for, at mandens sæd bliver i skeden, så tæt på livmoderhalsens åbning som muligt. Derudover findes forskellige kosttilskud, der bidrager til normal fertilitet og hormonel balance. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at kvinden starter med at tage 400 mikrogram folsyre dagligt, allerede når man planlægger en graviditet. Folsyre bidrager ikke som sådan til selve fertiliteten, men er et vitamin, som hjælper til at fosterets rygsøjle udvikler sig rigtigt, hvilket sker i første trimester af graviditeten.
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.