Tilbage

Knibeøvelser – hvorfor nu det?

Næsten hver 10. dansker har i større eller mindre grad problemer med at holde sig, når de skal tisse. Den største årsag til dette problem er, at bækkenbundsmuskulaturen ikke er stærk nok. For de fleste, kan det enten bedre eller afhjælpe problemet, at træne sin bækkenbundsmuskulatur regelmæssigt.
Bækkenbundsmusklerne sørger for at lukke af for urinrør, endetarm og hos kvinder også skeden. Ved host, anstrengelser eller nys, kommer der pres på bækkenbunden, som derfor skal være stærk, så åbningerne holdes lukkede. Muskulaturens styrke svækkes, når man bliver ældre, men også fødsel, operationer i underlivet eller kronisk forstoppelse kan være årsagen.
​​​​​​​Både mænd og kvinder kan træne deres bækkenbundsmuskulatur, og det foregår i princippet på samme måde for begge køn – ved hjælp af knibeøvelser. Den muskel, du skal have fat i, for at udføre en knibeøvelse, er den samme som den, du ville bruge, hvis du var i gang med at tisse, og ”kappede strålen over” – altså holdt urinen tilbage.
Under knibeøvelserne skal man være i stand til at kunne trække vejret normalt, og man skal ikke suge maven ind – derved undgår man, at bruge de forkerte muskler i bugen, som kan komme til at øge presset yderligere på bækkenbunden. Har man en stærk bækkenbundsmuskulatur, vil man automatisk være i stand til, at kunne ”holde sig” når der kommer pres på muskulaturen, når man f.eks. hoster, nyser, hopper eller griner. En optræning vil kræve, at man udfører knibeøvelser regelmæssigt, 3-5 gange om ugen i minimum 3 måneder.
Det ”perfekte” knibeøvelsesprogram kendes ikke, men et godt udgangspunkt er, at have et program, der består af 3 sæt med 8-12 knib i hvert sæt, gennemført med 1 minuts pause imellem hvert sæt. Man kan i princippet udføre øvelserne over alt – siddende, stående, eller liggende. Det vigtigste er, at man kan mærke, både når man kniber, og når man slipper knibet igen. Det er muligt at finde massevis af knibeøvelsesprogrammer på nettet, og der er også udviklet en del forskellige apps til formålet – så længe du kender til udgangspunktet for det gode program, er det op til dig selv at finde ud af, hvilket program, der fungerer bedst for dig, og hvilken metode, der motiverer dig mest til at huske at udføre knibeøvelserne.

​​​​​​​
Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte os på dit lokale apotek, eller du kan skrive til os på chatten her på DinApoteker.dk
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.