Tilbage
Skal du have jern som kosttilskud, hvis du er gravid?

Jern under graviditeten

Som gravid er der mange faktorer, der kan påvirke din graviditet og den første tid som mor til en lille baby. Mange kvinder har i forvejen en lav jernstatus og et jerntilskud er derfor en vigtig anbefaling til gravide, da jernbehovet stiger mærkbart gennem graviditeten.
Men der er ingen regler uden undtagelser; cirka en ud af fem gravide har så store jerndepoter og kan gennemføre en normal graviditet uden at tage et jerntilskud.
Hvis du er i tvivl om størrelsen på dine jerndepoter, kan din læge afklare det med en blodprøve (serum ferritin).

Øget jernbehov som gravid

Jernbehovet øges under graviditeten, da både foster og moderkage har brug for jern og den samlede blodvolumen øges med cirka 50%.
Desuden er jern vigtigt for barnets normale fysiske og mentale udvikling og den gravide har brug for den ekstra energi fra jernet til den kraftudfoldelse som en graviditet er.


Solide jerndepoter er vigtige for en kvinde

Under graviditeten er det vigtigt at jerndepoterne er fyldt op og sikre, at de er fyldte under hele graviditeten for at undgå jernmangel. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle gravide at tage et jerntilskud fra 10. graviditetsuge, og fortsætte indtil fødslen, hvor barnet især fra uge 20 og frem til fødslen vokser meget.


Mange gravide tager ikke deres jerntilskud

Årsagen til at mange gravide ikke tager jern, er frygten for nogle af de gener som et ekstra indtag af jern kan give. Forstoppelse er den hyppigste gene, men ind i mellem ses også kvalme og diarré.
Man kan ikke fortænke gravide i at ræsonnere således, men det kan vise sig at være et uheldigt valg. Mangeårig forsker i jernstofskiftet overlæge Nils Milman udtaler:
Gravide som ikke tager et jerntilskud risikerer at udvikle jernmangel eller blodmangel. Symptomerne kan for eksempel være træthed, uoplagthed og nedsat koncentrationsevne. Jernmangel øger også risikoen for at fødslen går i gang for tidligt og at barnet ved fødslen vejer mindre end gennemsnittet. Hvis moderen under graviditeten har jernmangel, har barnet en øget risiko for en lav blodprocent i det første leveår, da barnet kommer til verden med meget små jerndepoter.

"Jern er et livsnødvendigt mineral, men der er forskel på, hvor godt de forskellige jerntilskud optages."


Mindste effektive dosis

Overlæge Nils Milman fortæller, at jern er et mineral, som kroppen bl.a. bruger til at danne det røde protein hæmoglobin i de røde blodlegemer samt myoglobin, som binder ilten i musklerne. Jern er således et livsnødvendigt mineral, men der er forskel på, hvor godt de forskellige jerntilskud optages. Det er en fordel at vælge et jerntilskud, der optages godt og samtidigt er skånsomt for maven. Den mindste effektive dosis vil desuden mindske eventuelle bivirkninger som kvalme og forstoppelse, pointerer Nils Milman med baggrund i sin mangeårige forskning.
dinApoteker.dk August 2022

Få jern gennem din kost, fx kål

Faktaboks:

Gode råd om graviditet og jerntilskud
• Tag et jerntilskud fra uge 10 i graviditeten
• Undgå at tage kaffe, te, multijuice og mælkeprodukter sammen med dit jerntilskud – det nedsætter optagelsen af jernet
• Tag evt. dit jern sammen C-vitamin eller appelsinjuice da det øger optagelsen.
• Hvis du ofte har jernmangel og er gravid, tal da med din læge om den rette dosis jerntilskud
• Spørg apoteket til råds om et jerntilskud, der optages godt og ikke giver forstoppelse

Apovit Gravid Jern C

Jerntilskud til gravide

100 stk.

Varen kan ikke skaffes
81,95 kr
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.