Irritabel tyktarm (IBS) – hvad er det, og hvad kan hjælpe?

Hvad er irritabel tyktarm?

Irritabel tyktarm – også kaldet IBS efter det engelske Irritable Bowel Syndrome – er en tilstand, der er kendetegnet ved tilbagevendende mavesmerter eller ubehag ledsaget af ændret afføringsmønster. Årsagen er forstyrrelser i tarmens bevægelser og følesystem, men der er ikke tegn på nogen egentlig skade i tarmen.

Typiske symptomer er oppustethed, øget luftafgang, forstoppelse, diarré eller skiftevis begge dele samt generelt ubehag fra mave-tarmkanalen. IBS er ikke forbundet med øget risiko for kræft eller alvorlig tarmsygdom, men generne kan være betydelige og påvirke hverdagen og livskvaliteten mærkbart.

Hvor mange rammes?

IBS er en af de hyppigste mave-tarmtilstande. Globalt skønnes prævalensen at ligge på 10-15% af befolkningen, og tilstanden ses i alle verdensdele uafhængigt af levevis.

Hvad skyldes Irritabel tyktarm (IBS)?

Man kender ikke den præcise årsag til IBS. Flere faktorer menes at spille ind, hvor "tarm-hjerne-aksen" er central:

Tarmen og hjernen taler sammen – hele tiden
Tarmen og hjernen er forbundet gennem et omfattende netværk af nervebaner, hormoner og signalstoffer – kaldet tarm-hjerne-aksen. Kommunikationen går begge veje: hjernen påvirker tarmen, og tarmen påvirker hjernen. Du kender det sikkert fra hverdagen – sommerfugle i maven når du er nervøs, eller kvalme når du er meget stresset. Det er tarm-hjerne-aksen i praksis.

Ved IBS menes det, at denne tovejskommunikation er forstyrret. Tarmen reagerer kraftigere på signaler end normalt – fagligt kaldet visceral hypersensitivitet. Det betyder, at normale tarmfunktioner som gaspassage eller tarmsammentrækninger, som de fleste mennesker slet ikke mærker, opleves som smertefulde eller ubehagelige af personer med IBS. Samtidig kan hjernen "skrue op" for smertesignalerne fra tarmen, så de opfattes stærkere end de burde. Det er ikke noget, man bilder sig ind – det er en reel fysiologisk forstyrrelse i den måde, nervesystemet behandler signaler fra tarmen på.

Fordi tarm og hjerne kommunikerer så tæt, vil perioder med stress, angst eller psykisk belastning direkte kunne forværre tarmens funktion og øge smertefølsomheden. Det forklarer, hvorfor mange med IBS oplever opblussen i perioder med pres i hverdagen – og hvorfor afspænding, søvn og stresshåndtering faktisk kan have en reel effekt på symptomerne.Hos nogle patienter ses IBS desuden debutere efter en tarminfektion, f.eks. med salmonella. Enkelte oplever også, at bestemte fødevarer udløser eller forværrer generne, uden at det er udtryk for egentlig allergi eller intolerance.

Hvad er irritabel tyktarm og hvad kommer irritabel tyktarm af?

Man kender ikke den præcise årsag til irritabel tyktarm. IBS plager ca hver 6. person, og der er ikke tegn på, at det skyldes vestens levevis, for prævalensen er tilnærmelig 15% på verdensplan.

Man mistænker at dårlige toiletvaner, hvor man ikke gør sig ordentligt færdig på toilettet, eller man holder sig for længe, før man går på toilettet, i kombination med et stort indtag af for fed mad med for få fibre og for meget sukker, samt for lidt motion, kan være nogle af årsagerne.

Men der er også andre teorier f.eks. kan psykiske lidelser som stress og angst også påvirke tarmsystemet og måske være en årsag til udviklingen af irritabel tyktarm.

Det er observeret, at nogle individer udvikler irritabel tyktarm efter tarminfektioner med f.eks. salmonella.

Desuden oplever enkelte, at der hos dem kan være en direkte sammenhæng mellem indtaget af bestemte fødevarer og mavetarmgenerne. Dette kan give et fejlagtigt indtryk af, at man måske lider af allergi eller intolerance overfor bestemte fødevarer.

Hvordan undersøges irritabel tyktarm?

Hvis din egen læge mistænker, at du lider af irritabel tyktarm, kan du blive henvist til en tarmundersøgelse hos en læge med speciale i mave-tarmsygdomme. Ud fra din sygdomshistorie og evt. ved hjælp af en kikkertundersøgelse af tarmen - også kaldet en koloskopi stilles diagnosen.

En koloskopi er en undersøgelse, hvor lægen ved hjælp af et kamera sikrer sig, at der ikke er noget fysisk galt med tarmen. Her kontrollerer lægen for udposninger og sammenvoksninger og ser om tarmen har områder, der ser inficerede ud eller har forandringer, som kan tyde på anden sygdom. Derudover vil lægen typisk også tage blodprøver for at udelukke b.la. laktoseintolerans og glutenallergi.

Hvordan er symptomerne ved irritabel tyktarm?

Symptomerne kan bl.a. være forstoppelse, diarre, mavesmerter, luftafgang fra tarmen, oppustethed, ubehag fra mavetarmsystemet, kvalme og sjældent ledsaget af af generel utilpashed i kroppen med lidt influenzalignende symptomer.

Nogle oplever hyppig afføringstrang om morgenen, med flere afføringer i træk.

Flere af symptomerne kan opleves på samme tid, ligesom nogle oplver, at symptomerne stiger i intensitet i løbet af dagen. De oplever om morgenen, at maven er asymptomatisk, men at de senere på dagen har en følelse af at være oppustet og forstoppet, ligesom nogle fortæller at de på trods af en følelse af at være forstoppet, alligevel oplever, at de har diarrelignende afføringer.

Hvornår skal du søge læge?

Du bør kontakte din læge, hvis du oplever:Blod i afføringenUfrivilligt vægttabFeber i kombination med maveproblemerSymptomer der debuterer efter 50 årSymptomer der vækker dig om nattenDisse kan være tegn på andre tilstande, der kræver udredning. Din læge kan ud fra sygehistorien og eventuelt en kikkertundersøgelse (koloskopi) stille diagnosen IBS og udelukke andre årsager.

Hvad kan hjælpe?

Håndkøbsmuligheder

Der findes ikke en kur mod IBS, men flere behandlinger kan lindre symptomerne. Nedenfor beskrives de muligheder, du kan starte med selv – og som er veldokumenterede i den kliniske litteratur.

Pebermynteolie (kapsler) – ved mavesmerter
Pebermynteolie i kapselform er den håndkøbsbehandling, der har den bedste dokumenterede effekt på mavesmerter ved IBS. Menthol i pebermynteolie virker ved at slappe de glatte muskler i tarmvæggen af, hvilket reducerer kramper og smerter. Den hyppigste bivirkning er halsbrand, men dette kan undgås ved at vælge enterodragerede kapsler, som ikke opløses i maven. Pebermynteolie anbefales som førstelinjebehandling ved behandlingskrævende IBS-mavesmerter. Spørg gerne fagpersonalet hos dinApoteker.dk, om kapsler med pebermynteolie er noget for dig.

Psyllium (loppefrøskaller) – ved både forstoppelse og diarré
Psyllium – også kendt som loppefrøskaller – er opløselige kostfibre, der optager vand i tarmen og normaliserer afføringens konsistens. Det kan hjælpe både ved forstoppelsesdomineret og diarédomineret IBS. Psyllium er den eneste fibertype, der i kliniske forsøg har vist effekt på IBS-symptomer sammenlignet med uopløselige fibre.

Vigtigt: Drik rigeligt vand når du tager psyllium – mindst et stort glas pr. dosis. Start med en lav dosis og øg gradvist for at undgå forbigående opstartsgener som oppustethed.

Loperamid – ved diarédomineret IBS
Loperamid er et håndkøbslægemiddel, der sænker tarmens bevægelser og reducerer afføringsfrekvensen. Loperamid afhjælper diarré, men har ikke dokumenteret effekt på mavesmerter og kan give forstoppelse som bivirkning. Det bør bruges ved behov og ikke som fast daglig behandling, medmindre din læge anbefaler det.

Laksantia – ved forstoppelsesdomineret IBS
Ved IBS med overvejende forstoppelse kan afføringsmidler (laksantia) anvendes. Osmotisk virkende laksantia som magnesiumoxid og macrogol anbefales som første valg, når psyllium ikke har tilstrækkelig effekt, og er oftest bedre i forhold til lactulose, som oftere giver bivirkninger i form af oppustethed og mavesmerter. Peristaltikfremmende laksantia lægges til ved utilstrækkelig effekt af de osmotisk virkende. Det er vigtigt at lære at justere dosen både op og ned afhængigt af afføringens konsistens.

Spørg det apoteksuddannede fagpersonale hos dinApoteker.dk om valg af præparat og dosering – vi hjælper gerne med at finde det rigtige til netop dine symptomer.

Receptmedicin

Der findes også flere veldokumenterede receptpligtige lægemiddelbehandlinger. Her skal du kontakte din praktiserende læge for recept. Som oftest er receptmedicinen et tillæg til behandling med håndkøbsmedicin.

Kost og livsstil

Kosten spiller en rolle for mange med IBS. En såkaldt low-FODMAP-kost – hvor man begrænser bestemte fermenterbare kulhydrater – er den kosttype, der har den bedste dokumentation for symptomreduktion ved IBS. Dette bør dog gennemføres vejledt af en diætist eller læge, da det er en kompleks udelukkelsesdiæt. Regelmæssig motion og stresshåndtering kan desuden bidrage positivt til kontrol af symptomer.

Fremtidsudsigterne er gode

8 ud af 10 patienter med IBS oplever bedring over tid, selvom det kan tage år. Der er ikke set en øget risiko for kræft eller alvorlig tarmsygdom.

Har du spørgsmål?

Det faglærte apotekspersonale hos dinApoteker.dk kan hjælpe dig med at vælge det rette håndkøbspræparat til dine specifikke symptomer og vejlede om korrekt brug og dosering. Er du i tvivl om din diagnose, eller forværres dine symptomer, bør du altid kontakte din læge.