Hjælp jeg snorker, hvad kan jeg gøre?
Både udenlandske og danske søvnforskere estimerer, at hvert fjerde individ snorker regelmæssigt. Og cirka hver anden person snorker af og til, så det er altså et almindeligt fænomen, der påvirker mange menneskers nattesøvn.
Der findes en lang række midler, du kan prøve, hvis du eller din partner snorker. Du finder her i artiklen en beskrivelse af de hjælpemidler, du kan overveje.
Det gælder for alle løsningerne, at der desværre er garanti for, at de virker.
Den hurtige er naturligvis at købe ørepropper til partneren, men det er måske lidt urimeligt som den eneste løsning. Omvendt hjælper det den, der i realiteten har problemet. For et af de største problemer ved snorken er, at en eventuel partner får afbrudt sin søvn af larmen. Der findes mange varianter. Du kan her se vores sortiment ørepropper.
- Snorken skyldes vibration af den bagerste del af ganen og drøblen. Under søvn bliver svælget snævrere, når musklerne i svælgets vægge slapper af.
- Snorken kan også skyldes forstørrede mandler eller polypper. Det er den hyppigste årsag hos børn
- Snorken er ofte værre, når man sover på ryggen, og det kan i disse tilfælde hjælpe at ligge på siden
- Overvægt forværrer ofte snorken og et vægttab mindsker ofte problemet
- I nogle tilfælde kan snorken være en del af sygdommen søvnapnø
Din tandlæge vil måske også kunne hjælpe dig og nedsætte din snorken ved at lave en såkaldt snorkeskinne – også kaldet en bideskinne. Skinnen laves efter aftryk af dine tænder, og når du bider ned i den, trækker den din underkæbe frem. På den måde skabes der bedre plads til at luften kommer ind og ud. Det vil i nogle tilfælde kunne reducere snorken betragteligt.
Du kan også forsøge med en ”standard-bideskinne”. Du kan se vores udvalg af bideskinner her. Dem skal du selv tilpasse, så de sidder godt i din mund.
Mange oplever forværring af snorken, når snorkeren sover liggende på ryggen. Det skyldes oftest, at tungen falder helt tilbage i munden og nærmest spærrer for luftgennemstrømningen til og fra lungerne. Derfor lyder et gammelt råd, at du kan sy en tennisbold i ryggen af din pyjamas. Du kan også forsøge med en søvnbold (find søvnbolden her), som ”skrues på” pyjamassen eller natkjolen. Det oplever mange er et effektivt hjælpemiddel. Selvom snorkeren lægger sig til at sove på siden, oplever de fleste alligevel at flytte sig en del rundt under søvnen. Men med en søvnbold mindskes tendensen til at rotere.
Mange forsøger sig med næseplastre mod snorken. De virker ved at ”åbne næsen”, gøre ”røret større” og derved lette vejrtrækningen. Der skabes formindskelse af den modstand, der kan skabe snorken. Men det kræver naturligvis, at det er næsen, der ”larmer” og hjælper ikke snorkelyde fra mund og svælg.
Tilsvarende som snorkeplasteret skulle åbne næsen – fungerer en næseklemme (find næseklemmer her) ved at den kan åbne næsen og derved mindske næsestøjen.
Hvis ørepropper og andre anskaffelser fejler, er der ét tip, der med garanti kan hjælpe – og det er, at snorkeren og partneren ikke sover sammen. Det er nok både trist og ensomt, hvis man er vant til at sove sammen. Nogle par vælger at dele ugen op, så der er nætter man deler seng, og dage, hvor man ikke gør.
Almindelig snorken er ikke farligt og kræver ikke nødvendigvis behandling for den sovende. Snorken kan til gengæld også indikere, at snorkeren måske lider af søvnapnø, og det kan være farligt.
Søvnapnø er en svær grad af snorken, hvor der midlertidigt lukkes helt til i svælget og derfor også for vejrtrækningen. Og den tilstand kan have følgesygdomme.
Har snorkeren nogle af de følgende symptomer, kan det være en god idé at kontakte lægen – måske og få en henvisning til en specialist.
- Snorken kombineret med lange ophold i vejrtrækningen
- Dagtræthed
- Søvnanfald i løbet af dagen
- Følelsen af, aldrig at være helt udhvilet
Lider snorkeren af søvnapnø, er der heldigvis behandling at få.
For nogle kan et lille kirurgisk indgreb, hvor man retter lidt i gane eller næse være nok – for andre, skal der mere omfattende midler til.
Det mest almindelige hjælpemiddel ved søvnapnø er det man kalder for en CPAP-maskine. Maskinen giver luft gennem en ansigtsmaske, man har på om natten og modvirker derfor de vejrtrækningspauser, der giver søvnproblemer. Masken kræver måske tilvænning gennem en nat eller to. Til gengæld vågner man frisk og veludhvilet.
Vejer du for meget, er din tilbøjelighed til at snorke, større.
Undgå alkohol, da det forværrer snorketendensen.
September 2023